G3781
ὀφειλέτης
opheilétēs
/of-i-let'-ace/
Definition
an ower, i.e. person indebted; figuratively, a delinquent; morally, a transgressor (against God)
Derivation
from G3784;
KJV usage
debtor, which owed, sinner.
G3781
opheilétēs
/of-i-let'-ace/
an ower, i.e. person indebted; figuratively, a delinquent; morally, a transgressor (against God)
from G3784;
debtor, which owed, sinner.